Sy selv sød babyhue til de mindste – gratis mønster

MiniKrea-Babyhue-Gratis-Moenster
Nem lille hue til de mindste. Sød barselsgave eller et sjovt lille projekt, hvis du har en lille rest strækstof til overs.

Str.: 00 (0) 3 (6) 12 (18) mdr.

Materialer:
Min. 30 x 55 cm strækstof
Evt. pynt

Klippevejledning:
Klip 2 x hue med 1 cm’s sømrum

Syning af babyhuen:

  1. Sy alle sømme med stræksømme.
  2. Hæft huens mønsterdele sammen, ret mod ret.
  3. Sy delene sammen langs huens kant – lad en åbning stå til at vende igennem.
  4. Vend retsiden ud.
  5. Sy huens åbning til med nogle små sting i hånden eller med en stikning på symaskinen.
  6. Fold ”foret” ind i huen langs foldekanten og pres den pæn.
  7. Sy en lille usynlig stikning i hver side i sammensyningen, så ”foret” bliver holdt på plads inde i huen.
  8. Sæt evt. pynt på og bind en fin knude på huens spids.

Download mønster / HUSK at printe i fuld størrelse, altså uden tilpasning af siden så størrelsen på mønsteret passer. Mål efter på testfirkanten på mønsteret så du ved dit mønster er korrekt.