Anderledes brug af dobbeltnål

MiniKrea Sytip anderledes brug af dobbeltnaalEn dobbeltnål kan bruges til at lave rigtig pæne oplægninger i fx ærmekanter og underkanter på bluser, bukser og kjoler. Særligt til strækbare stoffer er den genial fordi den færdige stikning kan strækkes en del uden at trådene knækker.

Sådan gør du:

Du tråder din symaskine med to overtråde og fører en tråd gennem hvert nåleøje. Undertråden er som normalt. Lav gerne en syprøve så du kan se om din trådspænding på symaskinen står som den skal.

Indstil din symaskine til en stinglængde på minimum 3-3,5 eller lidt mere. Det giver det flotteste og mest professionelle resultat.

Fold dit ombuk og sy din stikning fra retsiden – sørg for du har lidt ekstra sømrum, det gør syningen nemmere. Du kan altid klippe overskydende sømrum af bagefter.

Ved syningen får du to parallelle stikning præcist ved siden af hinanden på retsiden og en zigzag-stikning på vrangsiden, hvilket gør at stikningen kan strækkes.

De fleste bruger dobbeltnålen på denne måde til oplægning men den er også rigtig god til at lave fx flotte halskanter og andre ribkanter, hvor du ønsker at lægge sømrummet ned efter du har syet ribben på tøjet.

I stedet for at lave din pyntestikning langs med ribkanten, som man ellers ville gøre, så pres sømrummet væk fra ribkanten og læg stikningen lige i midten af sammensyningen. Se foto.

Herved får du den flotte lidt anderledes afslutning du ser på fotoet og sømrummet bliver samtidig holdt pænt på plads.

Simpelt, men effektfuldt og flot at se på.


Dobbeltnål: Villy Jensen

Stof med stjerner: Videbæk Stofengros

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.